2024-07-23 06:00:00

Efter salg: Bjelland forventer transferaktivitet

Andreas Bjelland forventer, at der kommer til at ske noget på transfermarkedet, efter at man i Lyngby har sagt farvel til et par markante profiler. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Lyngby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

LYN

0 - 2

FCK

7'
01
Orri Oskarsson
Mål
30'
02
Mohamed Elyounoussi
Mål

Andri Gudjohnsen og Tochi Chukwuani er ikke længere at finde på Lyngby Boldklub, og det må siges at være lidt af tab for en klub, der forventes at skulle kæmpe for at undgå nedrykning fra 3F Superligaen. 

Af den grund forventer Andreas Bjelland også, at der kommer til at ske noget på transfermarkedet hos 'De Kongeblå'.

Det fortæller forsvarsprofilen efter 0-2-nederlaget til FC København, da Bold spørger ham ind til den nuværende trup.

- Jeg synes, det ser fornuftigt ud, men vi har solgt en masse mål, og vi har solgt en motor inde på midtbanen, så jeg tænker da, at de oppe på kontoret er i gang med at finde ud af, hvad der skal ske. Der er stadig et transfervindue, der er åbent, og så må vi se, hvad der kommer ind, siger Andreas Bjelland og fortsætter:

- Vi viser også i dag, at når vi gør tingene rigtigt, så kan vi også godt spille med FCK, men vi vil da gerne have lidt mere bredde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F  Superliga   -Efter salg: Bjelland forventer transferaktivitet
Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Mandag aften blev en noget blandet fornøjelse for Andreas Bjelland og co., der slet ikke kunne få det til at fungere i første halvleg mod københavnerne, men som efter pausen kom langt bedre med. 

- Vi er for passive i første halvleg, og vi kommer til at stå for dybt i banen og får ikke lagt det tryk, vi gerne vil. Vi er måske også lidt heldige med ikke at være bagud 3-0 ved pausen, jeg ved ikke, hvor stor den offside er. 

- Men vi spiller en rigtig god anden halvleg, hvor det er os, der sidder på det. Det er i hvert fald den følelse, jeg havde inde på banen. 

- Vi får ikke skabt de store chancer, selvom Nathan (Trott, red.) har en fantastisk redning, som måske kunne have skabt lidt spænding. Men jeg er lidt ærgerlig over, at vi taber kampen i første halvleg. 

Lyngby Boldklub skal i aktion igen allerede fredag, når de gæster Superliga-oprykkerne fra Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 1. runde

FT

LYN

0 - 2

FCK

7'
01
Orri Oskarsson
Mål
30'
02
Mohamed Elyounoussi
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce