Serie B -Efter United-exit: Parma snupper 20-årig midt
2021-09-08 13:39:00
Foto: Parma

Efter United-exit: Parma snupper 20-årig midt

Parma har forstærket sig med den 20-årige franske midtbanespiller Aliou Traore, som denne sommer forlod Manchester United.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

1. juli forlod Aliou Traore den engelske storklub Manchester United ved kontraktudløb, men først nu har den unge franskmand sin fremtid på plads.

Serie B-klubben Parma har nemlig netop offentliggjort Traore som ny spiller i klubben, uden dog at oplyse hvor lang en aftale, parterne har indgået.

Midtbanespilleren var i sidste sæson udlejet til SM Caen, hvor han fik karrierens første minutter for et førstehold, da det blev til 21 kampe for den franske Ligue 2-klub.

Traore kom til United fra PSG's ungdomsafdeling i 2017, men blev altså ikke nogen stor succes og forlod klubben uden en debut på cv'et.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce