FC København-spilleren Munashe Garananga var mandag aften i aktion ved Africa Cup of Nations.
Her spillede Zimbabwe en sidste og afgørende gruppekamp mod Sydafrika, hvor en sejr kunne sende vinderne videre.
Det udviklede sig til en målrig kamp med hele fem scoringer.
Sydafrika trak det længste strå med en 3-2-sejr, som sender nationen videre fra gruppespillet. Det afgørende mål blev scoret på straffespark, efter Marvelous Nakamba tog hånden i brug inde i eget felt.
Garananga fik 75 minutter på banen for Zimbabwe.
Sideløbende spillede Egypten 0-0 mod Angola, hvor stjerner som Mohamed Salah og Omar Marmoush blev sparet i hele kampen.
Resultaterne betyder, at Egypten vinder Gruppe B foran Sydafrika. Angola indtager tredjepladsen med to point, mens Zimbabwe ender sidst. Du finder stillingen her.


Africa Cup of Nations
Sydafrika
Egypten
Angola
Zimbabwe
























