2026-08-06 07:40:00

Ekstrem varme venter FCK: Bliver en udfordring

Bo Svensson forventer en vanskelig kamp under svære betingelser, når FC København gæster Debrecen i Conference League-kvalifikationen torsdag aften.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 6. aug 19:00

DEB

vs

FCK

Det er ikke kun Debrecen, der bliver FC Københavns modstander i Conference League-kvalifikationen torsdag aften.

Løverne skal nemlig også kæmpe under svære vilkår, for der er lagt op til ekstrem varme i den ungarske by.

Onsdag er der aktuelt 39 grader, og selvom det første af to opgør først skal spilles torsdag klokken 19.00, forventer cheftræner Bo Svensson, at de høje temperaturer får en betydning.

Det fortæller han til Bold og resten af den skrevne presse.

- Jeg forventer en svær kamp under svære betingelser. Efter sigende er der over 35 grader, når vi spiller kampen, så det giver nogle udfordringer.

Artiklen fortsætter efter billedet

ECL-kval -Ekstrem varme venter FCK: Bliver en udfordring
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bo Svensson er ellers en træner, der blandt andet lægger vægt på at spille med et højt pres, men det kan gå hen og blive en svær balance på udebane.

- Det er svært at sprinte rundt i den varme. Det koster mange kræfter, når der er 35 grader, så det er noget, vi skal være opmærksomme på.

- Nu må vi se, hvilket tempo kampen kan komme til at blive spillet i, men jeg har svært ved at forestille mig, at det bliver omstilling på omstilling i de temperaturer.

Det ændrer dog ikke på, at FC København godt ved, at de står med gode kort på hånden i dobbeltopgøret mod Debrecen, der efter de første to kampe i ligaen ligger sidst.

- Det er et ungarsk hold, som ikke er kommet så godt fra start, og det vil de gerne revanchere. Men vi har et stort fokus på os selv.

Bo Svensson påpeger, at FC København ud over en fornuftig start mod Silkeborg er begyndt svagt og generelt har spillet under niveau i første halvleg af de forskellige opgør.

Det skal der laves om på torsdag aften.

- Jeg tror, det bliver en nøgle for at kunne præstere og få et godt resultat med hjem i den kamp.

FC København springer tredje spillerunde i Superligaen over i weekenden og kan dermed have fuldt fokus på de to opgør mod Debrecen.

Returopgøret i Parken spilles onsdag den 12. august.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 3. runde

I dag d. 6. aug 19:00

DEB

vs

FCK

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce