





Søndagens El Clasico-opgør mellem Real Madrid og Barcelona fik en kaotisk afslutning, der blev kickstartet af et rødt kort til Pedri dybt inde i dommerens tillægstid.
Ad to omgange røg spillerne herefter i totterne på hinanden, hvorfor flere endte med at blive straffet af kampens dommer.
Det skriver Marca, som har fået fingre i dommerens kamprapport.
Her fremgår det blandt andet, at Real Madrids reservekeeper, Andriy Lunin, fik direkte rødt kort for at konfrontere flere Barca-spillere.
- Lunin blev udvist for at forlade sin bænk og gå mod modstanderens bænk med en aggressiv holdning, og han måtte holdes tilbage af sine egne holdkammerater, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Desuden blev seks spillere straffet med gult kort efter skærmydslerne.
Rodrygo, Vinicius Junior, Eder Militao, Fermin Lopez, Alejandro Balde og Ferran Torres blev således alle præsenteret for en advarsel, skriver Marca.
Søndagens El Clasico endte 2-1 til Real Madrid, som dermed lagde afstand til ærkerivalerne i toppen af La Liga.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Real Madrid
Barcelona
La Liga




























