Anthony Elanga er på papiret en af de helt store stjerner på det svenske landshold.
Men han var ikke i aktion, da Sverige senest spillede landskampe, og Jon Dahl Tomasson fortalte blandt andet, at han ikke kunne få fat i Nottingham Forest-spilleren.
Nu åbner Elanga op om forløbet.
- Det er mellem mig og Jon. Lige nu er jeg 100 procent fokuseret på Nottingham, og jeg startede sæsonen rigtig godt.
- Når landsholdet kommer, vil jeg altid være der, hvis de har brug for mig. Det er mellem mig og Jon, siger Elanga til svensk Viaplay ifølge Fotbollskanalen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Elanga har heller ikke yderligere at sige til Jon Dahls udtalelser om, at kantspilleren ikke tog telefonen.
- Det er mellem mig og Jon.
- Jeg er altid åben. Det er altid en stor ære at repræsentere landsholdet, men lige nu fokuserer jeg meget på Nottingham.
Elanga kæmper om de offensive pladser mod blandt andet Viktor Gyökeres, Alexander Isak og Dejan Kulusevski.
Den tidligere Manchester United-spiller står noteret for 19 landskampe.


Sverige
UEFA Nations League C

































