Alexander Jensen er angiveligt tæt på at vende tilbage til Allsvenskan.
Aberdeen-danskeren er ifølge Expressen detaljer fra at lande en aftale med Elfsborg, og skiftet ventes at falde på plads i løbet af indeværende uge.
24-årige Alexander Jensen har tidligere spillet for Brommapojkarna, inden han blev solgt til Aberdeen i januar 2025.
Artiklen fortsætter efter billedet

I den skotske klub er det blevet til 55 kampe, ét mål og tre oplæg, men han har været en del inde og ude af holdet i denne sæson. 19 startpladser er det blevet til i Premiership i indeværende sæson.
Alexander Jensen startede karrieren i FC Midtjyllands ungdomsafdeling og rykkede siden til først Vejle Boldklub og siden FC Fredericia.
I Aberdeen har han oprindeligt kontrakt til udgangen af 2028, men det ser altså ud til, at han allerede denne sommer er på vej videre.

Aberdeen
Elfsborg
Premiership



































