Elias Hansborg-Sørensen forlader OB denne vinter.
Onsdag oplyser fynboerne, at parterne ikke forlænger samarbejdet. Dermed forlader Hansborg-Sørensen OB ved kontraktudløb ved årsskiftet.
På klubbens hjemmeside sætter OB-sportsdirektør Troels Bech ord på nyheden:
- Elias Hansborg har gennem halvandet år som senior fået for lidt spilletid. Da konkurrencen efter hans første år i 1. division nu er blevet endnu hårdere i Superligaen, er udsigten til mere spilletid forringet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Derfor tager vi nu afsked med en meget vellidt spiller, der dagligt viser den bedst mulige indstilling. Det vil hjælpe den unge angriber videre i fodboldlivet, og vi i OB ønsker Elias alt held og lykke, udtaler Troels Bech.
20-årige Elias Hansborg-Sørensen nåede 24 førsteholdskampe for OB. Det blev til fem scoringer. Angriberen kom til OB's ungdomsafdeling som U13-spiller.

Riemer lurer på Superliga-kaniner
Hattrick | Afsnit 16Brian Riemer holdt ekstra godt øje med en række spillere, da FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften spillede 2-2.
Læs mere
OB
3F Superliga





























