Empoli har hentet mange spillere til klubben denne sommer efter oprykningen til Serie A, og nu er endnu en brik faldet på plads.
Oprykkeren har nemlig lejet den 23-årige midtbanespiller Leonardo Capezzi i Sampdoria, hvor man også har fået en købsoption på spilleren, skriver klubben på sin hjemmeside.
Capezzi spillede ikke nogen stor rolle for Sampdoria i sidste sæson, hvor det blot blev til spilletid i seks ligakampe.
Den unge italiener bliver Empolis tiende tilgang denne sommer, hvor klubben blandt andre har købt danske Jacob Rasmussen i Rosenborg.


Empoli
Sampdoria
Serie A































