2024-04-11 11:30:00

En ny æra? Zlatans søn med første landskampsmål

Zlatan Ibrahimovic kan nu prale med at have en søn, som har scoret for Sverige, da 16-årige Vincent Seger Ibrahimovic har scoret sit første landskampsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Gennem årtier var Zlatan Ibrahimovic Sveriges største stjerne.

Her bankede han mål ind på landsholdet, hvor det blev til 62 scoringer i 122 kampe for Sverige.

Zlatans sidste mål for Sverige faldt i 2015 mod Danmark, men nu kan svenskerne igen juble over et mål fra Ibrahimovic.

Vincent Seger Ibrahimovic.

Artiklen fortsætter efter billedet

Sverige -En ny æra? Zlatans søn med første landskampsmål
Foto: Gabriel Bouys/AFP/Ritzau Scanpix

Sønnike scorede nemlig sit første mål for Sverige, da den 16-årige centrale midtbanespiller blev matchvinder i 1-0-sejren mod Belgiens U16-landshold.

De er i denne periode samlet til en ungdomsturnering, hvor man også skal møde Holland og Danmark.

Vincent Ibrahimovic spiller til daglig på AC Milans ungdomsakademi.

Zlatan Ibrahimovic har også en anden søn, som spiller i AC Milan, da 17-årige Maximilian Ibrahimovic også er at finde på akademiet.

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce