England -Engelsk fodbold granskes efter Super League
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix
2021-04-23 08:01:10
Foto: Cristina Quicler/AFP/Ritzau Scanpix

Engelsk fodbold granskes efter Super League

Den engelske regering har sat en ny undersøgelse af engelsk fodbold i gang, og her får fans en stor rolle at spille. Blandt andet skal man se på ejerskaber i de engelske klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I denne uge har Super League rystet fodboldverdenen, og i England får historien om en mulig udbryderliga nu muligvis konsekvenser.

Den britiske regering har nemlig sat gang i en ny undersøgelse, hvor et udvalg vil se nærmere på ejerskaber, økonomi og fansenes involvering efter truslen om Super League, hvor fansenes betydelige kritik var afgørende for, at seks engelske klubber trak sig fra planerne.

BBC skriver, at fans kommer til at spille en stor rolle i undersøgelsen af engelsk fodbold, der blandt andet også skal se på, om en uafhængig regulator kunne have en positiv indflydelse på engelsk fodbold.

Ifølge lederen af udvalget, Tracey Couch, der sidder i parlamentet, vil undersøgelsen tage de nødvendige skridt for at sikre spillets integritet, konkurrenceevne og vigtigst af alt båndet mellem klubber og deres fans og det lokale samfund.

BBC skriver, at undersøgelsen blandt andet vil se mod Bundesligaens 50+1-regel, hvilket betyder, at en kommerciel investor ikke kan eje mere end 49 procent af klubben.

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce