CampoBet 2. division -Engstrøm mærker euforien: Sejre smitter
Foto: Vendsyssel FF
2026-05-22 13:27:00
Foto: Vendsyssel FF

Engstrøm mærker euforien: Sejre smitter

Vendsyssel FF's cheftræner, Kim Engstrøm, er glad for klubbens gode forår, og det kan også mærkes på lægterne, hvor der er begyndt at komme flere og flere.  

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 30. runde

søndag 24. maj

VEN

vs

FCR

På søndag kan Vendsyssel FF vende tilbage til landets næstbedste række.

Det kræver en sejr hjemme over FC Roskilde, mens de nærmeste forfølgere fra Næstved ikke må hente tre point hjemme mod Thisted.

Bold har talt med Vendsyssels cheftræner, Kim Engstrøm, der fortsat holder champagnepropperne på køl.

- Du får mig ikke til at sige, at vi er rykket op. Men vi som klub er rigtig glade for de første 13 kampen, som vi har haft.

- Hvis der var nogen, der havde sagt til mig i januar, at vi efter 13 kampen kun havde tabte én og var seks point foran med tre runder igen, så havde jeg nok tænkt, at det ville være fuldstændig håbløst at tale om, siger Kim Engstrøm med en smil. 

Faktum er dog, at Vendsyssel har været forårets stærkeste mandskab i CampoBet 2. Division målt på point.

- Vi har været gode i foråret, men vi skal også gøre det færdigt, siger han. 

Eufori og glæde
Vendsyssel FF kom i efteråret 2025 tilbage på lokale hænder efter en periode med udenlandsk ejerskab.

Netop det lokale ejerskab var en af grundene til, at Kim Engstrøm takkede ja til jobbet i klubben, og ifølge cheftræneren har det samtidig skabt en ny stolthed omkring holdet i byen.

- Jeg har kunne mærke en glæde fra dag et af over, at fodboldklubben er kommet tilbage på lokale danske hænder.

I forbindelse med at der er kommet ro på de indre linjer, er resultaterne også blevet bedre. 

Det har medført en øget opbakning på lægterne, og det glæder cheftræneren. 

- Når man vinder fodboldkampe så smitter det altid både på humøret og omgivelserne, og det gør også, at der kommer flere folk på stadion.

- Selvfølgelig kan vi mærke, at det smitter af, og der er allerede udsolgt til loungen på søndag. Så der er en eufori og en stemning, som vi skal ride videre på, slutter han. 

Vendsyssel får søndag besøg af FC Roskilde. 

Opgøret fløjtes op på Nord Energi Arena klokken 14.00. 

Du kan se stillingen i 2. division her

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 30. runde

søndag 24. maj

VEN

vs

FCR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce