Mohamed Salah har igen stjålet fokus i Liverpool.
Egypteren, der forlader den engelske klub efter søndagens kamp mod Brentford, gik i sidste uge til tasterne på de sociale medier.
I et længere skriv gjorde han det klart, at han savner Liverpools gamle udtryk. Han refererer blandt andet til heavy metal-fodbold, som er et kendetegn på Jürgen Klopp.
Engelske medier har taget det som en stikpille til Arne Slot, som nu er blevet spurgt ind til Salahs opslag.
- I bygger det hele på en masse antagelser.
- Først og fremmest siger I, at han ønsker at spille på den måde, og derefter siger du, at det ikke er min stil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, at Mohamed Salah var rigtig glad for den måde, vi spillede på i sidste sæson, eftersom det førte til, at vi vandt ligaen
- Han og holdet — og jeg var også en del af det — bragte mesterskabet tilbage efter fem år, og vi vil gerne kæmpe med om titlen igen i næste sæson samt fortsætte med at udvikle holdet. Det er sådan, jeg ser på det.
- Vi er nødt til at finde den rette balance, hvor vi stadig kan være konkurrencedygtige, men samtidig helt klart spiller den type og stil fodbold, som fansene ønsker at se, og som jeg ønsker, at mit hold skal spille, siger han ifølge Sky Sports.
Herunder kan du se Salahs omtalte opslag.
I have witnessed this club go from doubters to believers, and from believers to champions. It took hard work and I always did everything I could to help the club get there. Nothing makes me prouder than that. Us crumbling to yet another defeat this season was very painful and… pic.twitter.com/xsnD14QLTQ
— Mohamed Salah (@MoSalah) May 16, 2026

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
Liverpool
Premier League





































