


FC København kan sikre sig Champions League-billetten og peger på Parken som en fordel.
Intet er afgjort, men FC København står med fordelen forud for returopgøret mod FC Basel.
Det skyldes ikke mindst, at det hele nu skal afgøres i et propfyldt Parken efter 1-1-resultatet på St. Jakob-Park i Schweiz.
Sådan lyder det fra flere FCK-spillere, der peger på hjemmebanen som et afgørende element.
Én af dem er William Clem, der er fortrøstningsfuld efter det uafgjorte resultat, selvom ærgrelsen over Andreas Cornelius' annullerede scoring stadig fyldte en anelse hos ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig er det ærgerligt ikke at vinde, når det er en skulder, der er offside. Det lignede det i hvert fald på den iPad, jeg så den på.
- Men vi vidste, at det ville være et svært sted at spille, så et 1-1-resultat er meget godt at få med til Parken. Vi ved godt, hvad Parken kan gøre.
Samme opfattelse har Mohamed Elyounoussi.
- Man kan godt sige, at vi har fordelen. De skal ikke have det nemt. Men vi skal alligevel ikke åbne os ved at være for ambitiøse.
- Vi skal angribe og være mere fremadrettet i vores spil, men stadig være smarte, lyder det fra nordmanden.
Om FC København ender i Champions League eller Europa League, afgøres på onsdag i Parken.

FC København
Basel
CL-kval






































