

Christian Eriksen spillede en glimrende kamp for Wolfsburg, der søndag aften styrede mod en drønvigtig sejr i Bundesligaen.
I dommerens tillægstid gik det imidlertid galt.
Inde i feltet kom den tidligere FCK'er Denis Vavro noget uheldigt til at ramme en modspiller, der gik i græsset.
Dommeren dømte derfor straffespark efter et længere VAR-tjek, og så kunne Frankfurt bringe balance i regnskabet.
Hvis man spørger Eriksen, var det dog noget tyndt. Det fortalte danskeren til tyske medier efter skuffelsen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, det er virkelig billigt. Hvis dét er et straffespark, så bliver det nogle sjove kampe.
- Så får man ti straffespark i hver kamp, lyder det således fra Eriksen ifølge Frankfurter Allgemeine.
Wolfsburg står blot noteret for to sejre i Bundesligaen, hvor folkevognsklubben i skrivende stund frister en tilværelse på 15. pladsen.
Christian Eriksen skiftede i starten af september på en fri transfer den den tyske klub, hvor han er blevet udstyret med en toårig aftale.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Wolfsburg
Eintracht Frankfurt
Bundesliga





























