
Der var nok at juble over for de danske stjerner efter 0-0-kampen mod Serbien.
Resultatet betyder, at Danmark både er klar til Nations League-kvartfinalerne og topseedet i VM-kvalifikationen.
Samtidig fik Mads Roerslev debut og spillede samtlige 90 minutter, og efter kampen fik højrebacken også lov at være i centrum i det danske omklædningsrum.
Her holdt anførervikar, Christian Eriksen, en tale for ham.
- Jeg sagde bare, at han er en god dreng, og han har fortjent at få sin debut.
- Han har arbejdet hårdt i lang tid, og da han først kom lidt i gang, så spiller han en rigtig flot kamp, fortalte den danske anfører til blandt andre Bold efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mads Roerslev holdt også selv tale, men hvad der blev sagt der, holder han for sig selv.
Til gengæld ville han gerne sætte ord på debuten.
- Det var fantastisk at trække landsholdstrøjen over hovedet for første gang. Den debut var længe ventet. Jeg er glad og stolt - især når vi også står med et resultat. Prikken over i'et havde selvfølgelig været en sejr, men vi fik, hvad vi kom efter.
- Vi var lidt på hælene, og jeg var lidt shaky. Jeg tænkte, at det godt kunne blive en lang kamp. Der var mange indlæg de første 20 minutter, hvor vi havde svært ved at håndtere deres to angribere, men vi fik det godt justeret og kom godt efter det, lød det.
Du kan læse om kampen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Danmark
UEFA Nations League A



































