2021-07-03 21:32:50

Eriksen sendte stolt besked til landsholdet

Christian Eriksen skrev til sine holdkammerater, at han var stolt over deres præstation mod Tjekkiet, fortæller Thomas Delaney.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - kvartfinale

FT

TJE

1 - 2

DAN

5'
01
Thomas Delaney
Mål
42'
02
Kasper Dolberg
Mål
49'
12
Patrik Schick
Mål

Danmark leverede lørdag en mandfolkepræstation i Baku, da Tjekkiet blev slået med 2-1. Kampens helt store spiller var Thomas Delaney, og han fortalte efter kampen, at holdet havde fået en besked fra Christian Eriksen, som varmede lidt ekstra.

- Jeg tror, at Christian skrev noget inde i gruppen her efter kampen. Han var stolt af os. Christian har altid været en vanvittig vigtig del af det her hold, og det er han stadig. Vores bedste spiller gennem mange år. 

- Vi spiller også med ham på brystet. Han burde være en del af det her. Det er stadig noget, som vi kæmper lidt med. Men at gøre ham stolt gør mig og de andre meget glade, siger Thomas Delaney.

Landstræner Kasper Hjulmand ville da også ønske, at hans stjerne-kreatør havde været en del af den store oplevelse i Baku.

- Jeg tænker på Christian hele tiden. Jeg tænkte på ham, da kampen var undervejs, og da kampen var færdig. Jeg må sige, at jeg tænker meget på, at han gerne måtte have været der og løbe rundt derinde. 

- Han er stadig en kæmpestor del af det her hold, og at vi skal til Wembley. Sådan et hold bliver ikke bare lige bygget henover en nat. Det sker over længere tid, og Christian har været en kæmpestor del af den opbygning. Det, som vi ser blive foldet ud her til EM. 

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Eriksen sendte stolt besked til landsholdet
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg tænker på Christian hele tiden, og jeg ville ønske, at han var her. Jeg sender en stor hilsen til ham. Han har en stor andel i det her resultat, siger Kasper Hjulmand.

Danmark møder onsdag vinderen af Ukraine mod England i EM-semifinalen på Wembley.

 

 

 

 

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM - kvartfinale

FT

TJE

1 - 2

DAN

5'
01
Thomas Delaney
Mål
42'
02
Kasper Dolberg
Mål
49'
12
Patrik Schick
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce