Den 19-årige Frederik Roslyng er solgt til Holstein Kiel.
Han har fået fodboldopdragelsen i Horsens' akademi, og dermed efterlader salget af forsvarsspilleren klubbens sportsdirektør med stor stolthed.
- Det er både med vemod og stolthed, at vi sælger Frederik Roslyng til Holstein Kiel, for han er en fantastisk fyr på og uden for banen, men vi er også stolte over, at en af vores tidligere akademispillere er interessant for en klub som Holstein Kiel, siger Esben Hansen til Horsens' hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Frederik arbejder hårdt og er professionel, og han har en indstilling og en attitude, der har båret ham langt, og det får han også glæde af fremadrettet. Vi glæder os til at følge ham i Holstein Kiel og ønsker ham alt det bedste, siger Esben Hansen.
Tyskerne oplyser, at Roslyng har underskrevet en kontrakt til sommeren 2029.

AC Horsens
Betinia Liga



































