Lørdag meldte Fiorentina, at uruguayanske Andrés Schetino var på vej til Esbjerg på en lejeaftale. Nu bekræfter Esbjerg aftalen.
Schetino kan både spille i det centrale forsvar og på den centrale midtbane, og Esbjerg-sportsdirektør Ted van Leeuwen glæder sig over aftalen.
- Det er en usædvanlig spiller at kunne tiltrække til en NordicBet Liga-klub i Danmark. Sidste år så jeg ham spille for Sevilla Atlético, Sevillas akademi, som spiller i den næstbedste spanske række, siger Ted van Leeuwen ifølge klubbens hjemmeside.
- Jeg kender nogle personerne der, og de er alle meget positive omkring Andrés. Både hans evner, han karakter og hans mentalitet.
Esbjerg har sikret sig en købsoption i aftalen med Fiorentina.


Esbjerg fB
Fiorentina
Serie A
Betinia Liga































