Esbjerg fB har travlt i disse dage.
Oskar Boesen og Gustav Bjerge er allerede blevet hentet i Superliga-klubber, og nu henter de også en tredje forstærkning.
Vestjyderne har netop meddelt, at de lejer William Lykke i FC Nordsjælland.
Aftalen gælder hele den kommende sæson, og det er hovedpersonen glad for.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg glæder mig rigtig meget over at komme til EfB. Det er en stor klub med en stærk historie og en god fanskare, som jeg ser meget frem til at spille foran.
- Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben og det projekt, der er i gang. Det er en ung og ambitiøs trup, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet, arbejde hårdt hver dag og bidrage til, at vi når vores mål.
21-årige William Lykke er et produkt af FC Nordsjællands akademi, og han har kontrakt til sommeren 2029.
I den første halvdel af sæsonen var Lykke udlejet til Halmstads BK, hvor det blot blev til to kampe.

FC Nordsjælland
Esbjerg fB
Betinia Liga



































