2023-08-07 16:03:22

Esbjerg-sag når ikke at blive behandlet: Tomme tribuner mod Fremad A.

2. divisionskampen mellem Esbjerg og Fremad Amager afvikles uden tilskuere, da DIF ikke når at færdigbehandle Esbjergs klage inden, oplyser vestjyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

KRF

1 - 8

EFB

Når Esbjerg på søndag spiller første hjemmekamp i sæsonen, bliver det uden tilskuere på Blue Water Arena.

Esbjerg meddeler, at appellen til Dansk Idrætsforbund ikke når at blive færdigbehandlet, hvorfor at det nu står klart, at der ikke kommer fans på lægterne til kampen mod Fremad Amager.

Esbjerg blev straffet med tomme tribuner på grund af skandalekampen imod Kolding IF i slutningen af sidste sæson, hvor der blev kastet pyroteknik på banen, efter det stod klart, at Esbjerg ikke rykkede op fra 2. division.

EfB appellerede kendelsen, men fik ikke medhold i hjemmebane-delen, hvorfor klubben gik videre til DIF med deres klage. Det er altså den, som ikke når at blive færdigbehandlet til søndag.

Dommen indeholdt i første omgang fire punkter:
- En bøde på 75.000 kroner
- Taberdømt 0-3 i kampen mod Kolding
- Mister retten til tilskuere i første hjemmekamp 
- Forbud mod sektioneret udebaneafsnit i første udebanekamp

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Esbjerg-sag når ikke at blive behandlet: Tomme tribuner mod Fremad A.
Foto: Søren Gylling/Jyskfynskemedier/Ritzau Scanpix

Esbjerg fik medhold hos Fodboldens Disciplinærinstans i punktet om forbud mod et sektioneret udebaneafsnit, mens de øvrige tre punkter blev stadfæstet.

Esbjerg-direktør Jens Hammer fortalte forleden til bold.dk, at man føler, at man har en god sag hos DIF.

- Det helt store stridsmål for os er, at vi ikke forstår, hvorfor vi ikke må have tilskuere til vores første hjemmebanekamp. Som vi læser og fortolker reglerne, er vi blevet dømt efter en paragraf, der slet ikke tæller for 2. division, men kun for 1. division og Superligaen, sagde Jens Hammer.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

FT

KRF

1 - 8

EFB

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce