3F Superliga -Esbjerg sejrede hjemme over OB
2018-09-14 20:53:51
Foto: Getty Images / Jan Christensen

Esbjerg sejrede hjemme over OB

Esbjerg tog fredag aften alle tre point med en 2-0-sejr, da OB gæstede Blue Water Arena. Jacob Sørensen og Yuri Yakovenko stod for Esbjerg-målene.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

EFB

2 - 0

OB

41'
10
Jacob Lungi Sørensen
Mål
52'
20
Yuri Yakovenko
Mål

OB skulle fredag aften forsøge at fortsætte holdets gode takter fra inden landskampspausen, mens Esbjerg skulle rejse sig fra et nederlag mod FCK.

Begge hold havde i mellemtiden tanket selvtillid med store sejre i pokalturneringen.

OB-træner Jakob Michelsen havde valgt nyindkøbte Bashkim Kadrii til startopstillingen, og det betød, at Anders K. Jacobsen var forvist til bænken. En skade til Ryan Johnson Laursen gav plads til Mathias Greve blandt de startende elleve hos fynboerne. Hos Esbjerg var der ingen ændringer i startopstillingen.

De gode takter fortsatte i begyndelsen af kampen for OB, der kom buldrende ud af omklædningsrummet, hvor særligt Kadrii gav problemer for Esbjerg-forsvaret.

I flere omgange var han i direkte duel med Jeppe Højbjerg i Esbjerg-målet, men målmanden blev den store.

Højbjerg var dog tæt på at forære Kadrii en drømmedebut, da han efter 40 minutter spillede bolden i fødderne på OB-angriberen. Han forsøgte at afdrible Højbjerg, men Højbjerg rettede på flot vis op på fejlen og fangede bolden tilbage.

Kort efter fik Esbjerg et frispark i højre side, der blev slået mod bagerste stolpe.

Her kom Jacob Lungi Sørensen først på bolden og fik sendt bolden i mål til 1-0.

Efterfølgende var der store protester fra OB-spillerne, der mente, at Esbjerg-spilleren scorede med armen. 

Kort efter pausen faldt et blokeret indlæg ned for fødderne af Esbjergs Yuri Yakovenko, der resolut sendte bolden over Sten Grytebust i OB-målet til 2-0.

OB forsøgte at komme tilbage i kampen, og der opstod blandt andet en kontroversiel situation, da Markus Halsti stoppede bolden med hånden i et lovende OB-angreb. Esbjerg-forsvareren modtog et gult kort i situationen.

Indskiftede Anders K. Jacobsen havde to muligheder for at bringe OB tilbage i kampen, men en velspillende Højbjerg afviste i begge omgange.

Som OB gik frem fik Esbjerg flere omstillingsmuligheder, men det blev ved 2-0 til Esbjerg.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

EFB

2 - 0

OB

41'
10
Jacob Lungi Sørensen
Mål
52'
20
Yuri Yakovenko
Mål
Annonce

53 kommentarer

Se kommentarer
Annonce