2021-07-11 22:07:00

Espanyol forlænger med 23-årig kantspiller

Espanyol har forlænget kontrakten med kantspilleren Javi Puado, som får yderligere tre år i klubben, hvorfor kontrakten nu udløber i sommeren 2025.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Espanyol skal i den kommende sæson spille med i den bedste spanske række, og det bliver med selskab fra en af klubbens hjemmedyrkede spillere.

For kontrakten med 23-årige Javi Puado er nemlig blevet forlænget med yderligere tre år, så den nu udløber i sommeren 2025, oplyser Espanyol.

Puado kommer oprindeligt fra klubbens ungdomsafdeling, hvor han tog ruten op gennem ungdomsholdene og reserveholdet, inden han nåede førsteholdet i 2018/19-sæsonen.

Sæsonen efter blev Javi Puado udlånt til Real Zaragoza, inden han vendte tilbage til Espanyol inden sidste sæson, hvor han var med til at spille Espanyol tilbage i det fine spanske selskab, da oprykningen til La Liga blev sikret.

Den spanske kantspiller fik 38 kampe for Espanyol i sidste sæson, hvor det blev til 13 mål og 8 assists.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Espanyol forlænger med 23-årig kantspiller
Foto: Srdjan Zivulovic/Reuters/Ritzau Scanpix

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce