2025-09-18 09:00:00

Europæisk erkendelse i FCK: Lærte det for sent

FCK’s cheftræner Jacob Neestrup ser tilbage på sidste års Conference League og peger på en vigtig erfaring, som holdet tager med ind i Champions League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

FCK

2 - 2

LEV

Små justeringer kan få store konsekvenser.

Det er en af de vigtigste erfaringer, FC København tager med sig ind i denne sæsons Champions League. 

Efter UEFA’s skifte fra grupper til ligaspil har cheftræner Jacob Neestrup nemlig gjort sig klare tanker om, hvad der skal til for at navigere i det relativt nye format. 

I den forbindelse peger han på én bestemt lektie fra sidste års Conference League, som han mener kan få afgørende betydning i år.

- Fra Conference League sidste år kan jeg sige, at vi lærte for sent, hvor vigtigt det var at slutte højere, i forhold til at så havde vi sluppet for Chelsea. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Europæisk erkendelse i FCK: Lærte det for sent
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

- Var det sket, havde vi potentielt stået i en fucking semifinale for at sige det, som det var, siger FCK-træneren, der føler sig overbevist om, at flere af de allerstørste klubber har gjort samme erfaring. 

- Man kunne godt forestille sig, at der er nogle af de helt store favoritter, der kommer bedre fra start i år, fordi de har lært af sidste års ligafase. 

All-in på top-24
FCK's målsætning for ligafasen i Champions League er klar. 

Holdet skal efter de otte indledende kampe ende blandt de 24 bedste hold, således man går videre. 

Set udefra er der visse kampe, som på papiret bør give FCK grund til at jagte tre point. Heriblandt er premieren mod Bayer Leverkusen, men sådan ser Jacob Neestrup ikke på tingene. 

- Vi skal altid ud at hente lidt. Når vi skal spille imod Barcelona på udebane, skal vi også forsøge at hente lidt. Ellers havde vi heller ikke lykkedes med at drille Bayern München for to år siden, siger FCK-chefen. 

Sidste år var det nok med 11 point i ligafasen til at gå videre. Om det bliver det samme i indeværende sæson, tør Neestrup ikke gisne om. 

- Der er måske større chance nu, for at vi kan lykkes over otte kampe, end hvis du tager isoleret syv point i tre kampe. 

- Jeg kan bare konstatere, at der er en streg ved nummer 24, og det skal vi gøre vores bedste for at nå. Men om det er 11-12 point eller 9-10 point, må vi se. Det er kun gisninger, siger hun afslutningsvis.

Podcast Cover

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter

Hattrick | Afsnit 85

Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet, fordi tilladelserne ikke var på plads.

Læs mere
-18:58

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 1. runde

FT

FCK

2 - 2

LEV

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce