2023-11-08 23:07:01

Eventyrligt drama: FCK slog United i vanvittig syvmålskamp

FC København vandt en fuldstændig vanvittig kamp mod Manchester United med 4-3 i Champions League. Roony Bardghji blev helten til sidst.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

FCK

4 - 3

MUN

3'
01
Rasmus Højlund
Mål
28'
02
Rasmus Højlund
Mål
42'
02
Marcus Rashford
Rødt kort
45'
12
Mohamed Elyounoussi
Mål
45'
22
Diogo Goncalves
Mål på straffe
69'
23
Bruno Fernandes
Mål på straffe
83'
33
Lukas Lerager
Mål
87'
43
Roony Bardghji
Mål

36.099 tilskuere fik sig onsdag aften noget af en oplevelse i Parken.

Der var lagt op til en spændende duel mellem FC København og Manchester United, men de færreste havde nok forudset, at det ville blive så dramatisk.

United fik en drømmestart, da Scott McTominay allerede i det tredje minut blev spillet fri i højre side og fandt en helt fri Rasmus Højlund tæt foran mål.

Så kunne Højlund gøre det onde ved sin tidligere klub og fejre målet ned mod de medrejsende United-fans.

Baneløber og ildebefindende
Kampen blev i to omgange afbrudt ved stillingen 0-1.

Først løb en baneløber ind med et palæstinensisk flag, inden en mere alvorlig situation opstod på tribunen.

En tilskuer fik et ildebefindende, så samaritterne måtte haste til C-tribunen, men FCK’s første meldinger går heldigvis på, at vedkommende har det godt efter omstændighederne.

Da spillet blev genoptaget, slog United pludselig kontra, og så stod der 0-2 på måltavlen.

Alejandro Garnachos afslutning blev kun halvklaret af Kamil Grabara, så Højlund kunne score sit andet lette mål i kampen.

Momenter senere var Højlund tæt på et hattrick, men Grabara reddede danskerens hårde hug.

Afgørende udvisning
FC København fik en hjælpende hånd, da Marcus Rashford fik rødt kort for en lidt tilfældig, men dog grim stempling på Elias Jelert.

Kort efter udnyttede FCK overtallet, da Mohamed Elyounoussi afsluttede et fremragende angreb og scorede til 1-2.

FCK bragte balance i regnskabet få minutter før pausen, da Diogo Goncalves udnyttede et straffespark, som Harry Maguire begik.

Dramaet fortsatte efter pausen, hvor det var Uniteds tur til at få et straffespark.

Bruno Fernandes udnyttede det tvivlsomme straffe for hands på Lukas Lerager, så det var 3-2 til United.

Vildt comeback
FC København gav dog ikke op, og syv minutter før tid dukkede Lukas Lerager op ved bageste stolpe og prikkede bolden i nettet til 3-3.

Eventyret blev fuldendt i det 87. minut, hvor indskiftede Roony Bardghji sendte Parken i ekstase med målet til 4-3, hvilket United aldrig svarede igen på.

Da Bayern München tidligere onsdag slog Galatasaray, er FC København nu på andenpladsen i Champions League-gruppen med fire point for fire kampe.

United har tre point, mens Galatasaray har fire.

FCK mangler at møde Galatasaray hjemme og Bayern München ude.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

CL - 4. runde

FT

FCK

4 - 3

MUN

3'
01
Rasmus Højlund
Mål
28'
02
Rasmus Højlund
Mål
42'
02
Marcus Rashford
Rødt kort
45'
12
Mohamed Elyounoussi
Mål
45'
22
Diogo Goncalves
Mål på straffe
69'
23
Bruno Fernandes
Mål på straffe
83'
33
Lukas Lerager
Mål
87'
43
Roony Bardghji
Mål
Annonce

234 kommentarer

Se kommentarer
Annonce