Eliteserien -Ex-FCN'er tilgivet: Fortsætter i Brann
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
2021-09-02 14:04:28
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Ex-FCN'er tilgivet: Fortsætter i Brann

Den tidligere FC Nordsjælland-back Mathias Rasmussen har været i uføre i Brann efter en række udtalelser, men nu får han lov at fortsætte i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der har været gang i den i Brann, siden en række spillere holdt fest på klubbens stadion.

Flere spillere har forladt klubben, og politiet har sigtet deltagere fra festen for kriminelle forhold.

Sagen var også ved at få konsekvenser for den tidligere FC Nordsjælland-back Mathias Rasmussen, der angiveligt skulle være blevet bedt om at finde sig en ny klub, efter Brann var blevet fortørnet over en række udtalelser fra backen.

Men nu melder Bergensavisen, at Rasmussen er tilgivet, og han kan dermed fortsætte i klubben, skriver Nettavisen.

- Jeg husker ikke helt, hvad jeg sagde til VG, faktisk. Men det var aldrig ment som noget ondt overfor klubben. Det var ikke meningen at provokere. Det var akavet og uheldigt for mig, siger Rasmussen til avisen, hvor Brann-træner Eirik Horneland tilføjer:

- Jeg er vældig glad for at have Mathias med videre. Han er en kreativ spiller og spiller på små områder, og han har været en af vores farligste spillere. Han er involveret i rigtig mange chancer, hvor han mangler lidt effektivitet, men det kommer, tror jeg.

Interviewet, som fik Rasmussen i uføre, var angiveligt et, hvor han udtrykte støtte til den fyrede Kristoffer Barmen.

- Jeg kan bare svare for mig selv og sige, at jeg synes Barmen er en fantastisk spiller og person, og jeg synes absolut, at han skulle være i klubben. Men det er ikke mit ansvar, lød det fra 23-årige Rasmussen til VG.

Men den sag lader altså nu til at være glemt – Rasmussen og flere andre involverede har dog fået en skriftlig advarsel af Brann for deres involvering i festen på Branns stadion.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce