Tidligere på sæsonen fandt en mindre fadæse sted i den tyske DFB-pokalturnering, da Wolfsburg blev taberdømt mod Preussen Münster efter at have brugt en udskiftning for meget i løbet af kampen.
Tirsdag skete det samme så i den engelske FA Cup i opgøret mellem Exeter og Bradford, hvor Exeter i den forlængede spilletid satte en sjette ny spiller på banen, hvilket ikke er lovligt ifølge reglementet.
Modsat Wolfsburg slipper Exeter dog med at skulle spille kampen om i stedet for at blive taberdømt med det samme, så selvom de vandt den forlængede spilletid med 3-0 og troede, at de var videre, er de måske alligevel glade for, at de i det mindste får lov til at spille kampen om.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Resultatet i kampen bør ikke stå. PGM vurderede, at den mest rimelige handling ville være at spille kampen om i sin helhed, skriver fodboldforbundet i en meddelelse.
Tirsdagens Cup-kamp mellem de to klubben var i forvejen en omkamp, efter at de havde spillet uafgjort 1-1 i første opgør på Bradfords hjemmebane.
Det andet returopgør spilles tirsdag den 30. november, hvor vinderen kan se frem til at møde Cambridge United i den samme uge om lørdagen.

Bradford
Exeter
FA Cup






























