


Lucas Da Cunha får store roser fra Cesc Fabregas efter tirsdagens Serie A-opgør mellem Como og AC Milan.
For selv om det blev til et 1-2-nederlag for Como var den spanske cheftræner tilfreds med den præstation, hans mandskab lagde for dagen.
Fabregas udtalte efter opgøret, at Como i hans optik sad på spillet i størstedelen af opgøret, og det skyldtes ikke mindst Da Cunhas hæderlige præstation på den centrale midtbane.
- Da Cunha er en gulddreng. Han vil hele tiden lære og arbejde hårdt. Det er sådanne spillere, jeg nyder at arbejde med, siger Fabregas, som desuden så noget positivt i, at hans spillere var skuffede over nederlaget til Milan.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis det gør ondt at tabe til Milan, og hvis det gør ondt at spille uafgjort med Lazio på Olimpico, betyder det, at vi er på rette vej.
- Vi er nødt til at lette på hatten for gutterne. De arbejdede virkelig godt, siger spanieren ifølge Football Italia.
Como ligger aktuelt på 16. pladsen i Serie A.

Como
Serie A
































