2026-06-03 10:23:04

Færdig i Ådalen: Portugisisk klub jagter OB-talent

Julian Vitus Pedersen er snart fortid i OB, hvor kontrakten udløber. Ifølge Bolds oplysninger vil FC Alverca udnytte det til at hente den danske angriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

mandag 29. jun

OB

vs

KIF

Julian Vitus Pedersen forlader OB.

Den unge angriber har kontrakt med Odense-klubben frem til slutningen af juni, og derefter takker han af i OB-trøjen, da aftalen ikke ser ud til at blive forlænget.

Men Pedersen kommer ikke til at mangle bejlere i dette transfervindue.

Som Bold forstår det, har Pedersen muligheden for at prøve sig uden for landets grænser. FC Alverca fra den bedste portugisiske række er interesseret i danskeren.

Alverca har tidligere haft Pedersen til prøvetræning i klubben, hvor den store angriber viste sig flot frem og endda scorede to mål i en testkamp for portugiserne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Færdig i Ådalen: Portugisisk klub jagter OB-talent
Foto: Odense Boldklub

Siden har Alverca holdt øje med Pedersens udvikling og ventet på en chance for at slå til. Ifølge Bolds oplysninger vil portugiserne derfor inden længe tilbyde Pedersen en kontrakt.

Tiden i Ådalen lakker dermed mod enden for Pedersen, som kom til OB fra Randers FC sidste sommer.

Dengang havde man i OB store forventninger til Pedersen, da akademichef Tonny Hermansen udtalte følgende:

- Han er en 9’er, som har nogle andre kompetencer end dem, vi har i forvejen. Han er stor og stærk, god i boksen og stærk i hovedspillet. Det giver os nogle nye muligheder og skaber samtidig en sund konkurrencesituation i truppen.

Det er dog ikke blevet den ønskede spilletid for Pedersen, da han i U19-ligaen blot har fået spilletid i 14 kampe uden at starte inde for OB.

I OB vil man derfor prioritere andre spillere, mens 19-årige Julian Vitus Pedersen må lede efter en ny klub.

Hvis det står til FC Alverca, går turen til Portugal for den danske angriber. I så fald vil han komme ned til en klub, der som oprykker sluttede på en 11. plads i rækken.

OB har flere interessante talenter på vej frem - heriblandt et tvillingepar, der opererer centralt og offensivt i banen. Bold zoomer her ind på de fem mest lovende kometer hos fynboerne. 

Podcast Cover

Mortensen splitter Aarhus: Eftermælet er ødelagt

Hattrick | Afsnit 93

Er Patrick Mortensen stadig en legende i Aarhus - eller har han spoleret sit eftermæle med skiftet til rivalerne fra Brøndby? Der er i den grad delte meninger i Smilets By om det kontroversielle skifte.

Læs mere
-16:14

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

mandag 29. jun

OB

vs

KIF

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce