Den 25. maj afsluttes Nicolo Fagiolis betting-karantæne, så italieneren igen må spille fodbold.
Den 23-årige Juve-midtbane har siddet ude i mere end syv måneder, hvor han i mellemtiden er blevet behandlet for sin ludomani.
Tidligere på året har Fagioli også sagt, at han håber på at blive klar til EM for Italien til sommer.
Med små tre uger til sin karantæne ophører, har Fagioli snakket om sin ludomani på en skole for at advare elever om, hvor farligt det kan være.
- Jeg fortryder det, jeg gjorde, fortæller Nicolo Fagioli til TMW.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Juventus har været meget tætte med mig - alle, både klubben, trænerne og mine holdkammerater.
- Hvordan reagerede de? Selvfølgelig var de ikke glade for det, men de har hjulpet mig på min vej tilbage.
- Klubben ved, at jeg har forstået mine fejl. Vi skal alle lære og starte forfra.
Fagioli undlader at løfte sløret for, hvor meget han har spillet for, men indrømmer, at han har tabt omkring 5000 euro på et enkelt spil. Det svarer til 37.000 kroner.

Juventus
Serie A


































