Efter ni år er Rasmus Falk fortid i FC København, hvor han onsdag har fået ophævet sin aftale for i stedet at vende hjem til OB.
Det blev til hele 339 optrædener for de danske mestre, hvor fynboen i den grad formåede at sætte et aftryk siden sin ankomst i sommeren 2016.
Det fortæller Sune Smith-Nielsen til løvernes hjemmeside.
- Rasmus har været en nøglespiller i mange år, men han har i mindst lige så høj grad været en nøgleperson.
- Han har taget København til sig, og han har forstået hvad klubben, fansene og byen står for. Han har haft enorm betydning for vores måde at spille fodbold på, og hans rolige tilgang og professionelle attitude har præget hele holdet.
- Vi skal huske at glæde os over, når spillere af den type kommer til vores klub, og det ved jeg, at alle F.C. Københavnere altid har gjort, siger FCK-bossen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han takker desuden Rasmus Falk og ønsker ham held og lykke i fremtiden.
- Fem mesterskaber, tre pokaltitler og utallige europæiske kampe vidner om en spiller, der har leveret på højeste niveau i en lang årrække. Rasmus er en kulturbærer – både på og uden for banen – og hans indsats fortjener den allerstørste respekt.
- Nu vender han hjem til OB, og det gør han med vores taknemmelighed og allerbedste ønsker for det næste kapitel.
Rasmus Falk har skrevet under på en treårig aftale i OB.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
OB
3F Superliga




































