Den karismatiske fodboldagent Mino Raiola er ifølge familiens udsagn gået bort. Det bekræfter de på agentens twitterkonto.
I torsdags gik der fejlagtige forlydender om, at fodboldagenten skulle være død, som italieneren selv dog efterfølgende var ude at dementere.
Lørdag bekræfter familien imidlertid og skriver i opslaget, at Raiola har kæmpet med sygdom i længere tid.
- I dyb sorg deler vi nyheden om, at en af de mest betænksomme og fantastiske fodboldagenter nogensinde er gået bort.
- Mino kæmpede til det sidste med den samme styrke, som han kom til forhandlingsbordet med for at forsvare spillere. Som sædvanlig gjorde Mino os stolte uden det gik op for ham.
- Mino berørte så mange liv igennem sit arbejde og skrev et nyt kapitel i historien om moderne fodbold. Hans tilstedeværelse vil for altid blive savnet.
Raiola havde flere kæmpestjerner i sin fold; herunder blandt andre Erling Haaland, Zlatan Ibrahimovic, Paul Pogba og Gianluigi Donnarumma.
Resten af udmeldingen fra Raiolas familie kan læses i opslaget herunder.
— Mino Raiola (@MinoRaiola) April 30, 2022

























