



FC Fredericia har haft en begivenhedsrig dag i København.
Oprykkerne formåede at tage til Parken og hente et stort resultat, da FC Fredericia slog FC København med 2-1 i Superligaen.
Så startede festen ellers med den store fejring på banen, mens fansene også gav den gas oppe på tribunen.
Men der kunne have været mere i vente for FC Fredericia-spillerne.
Bold talte med medejer Melvin Kakooza efter kampen, som fortalte, at han gerne ville have åbnet dørene op for Koko, hvis det var en mulighed.
Artiklen fortsætter efter billedet

Koko er Kakoozas cocktailbar i København.
Det blev ikke til noget, men anfører Frederik Rieper var glad for tilbuddet.
- Haha! Han er altid klar på lidt lir. Men alle skal møde ind i morgen (mandag, red.) til noget behandling, så bentøjet også er klar igen.
- Landsholdspausen kommer måske også fint for os efter en hård kamp herude. Så kan man måske lige få tankerne lidt væk, selvom vi lige skal nyde det her de næste par dage.
Så der bliver altså ingen fest på Koko med Melvin Kakooza.
Det er på trods af, at Michael Hansen faktisk havde lovet en ekstra fridag for spillerne. Men den kommer først senere i den kommende uge.
- I morgen møder vi ind, og efter det er der to fridage. Det er også meget dejligt at komme ind og se hinanden, så man stadig er i momentet med den her oplevelse.
- Vi kan lige have evalueret den. Det er også meget fint, at vi kommer ind og lige ser hinanden, så glæden fortsætter en dag mere, siger Frederik Rieper til Bold.
Mens FC Fredericia-spillerne er på vej hjem i bussen efter sejren i Parken, kan de passende se højdepunkterne fra 2-1-sejren mod FC København.
De kan ses i videoen øverst i artiklen.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga



































