1. Division -FC Fredericia lejer VB's tredjekeeper
Foto: Vejle Boldklub
2017-08-03 10:00:01
Foto: Vejle Boldklub

FC Fredericia lejer VB's tredjekeeper

I sidste uge skrev Dino Hodzic under på en kontrakt i Vejle Boldklub - nu lejes han ud til naboerne fra FC Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Fredericia vinkede tidligere på ugen farvel til målmanden Aleksandar Stankovic - men nu har klubben fundet en erstatning.

Man har således lejet den 21-årige kroat Dino Hodzic, som Vejle Boldklub efter en måneds prøveperiode skrev kontrakt med i sidste uge. Aftalen med FC Fredericia løber året ud.

- Vi er rigtig glade for, at Vejle har stillet den her mulighed til rådighed for os, siger FC Fredericia-direktør Stig Pedersen til bold.dk.

- Vi har faktisk haft en del muligheder efter Stankovic forlod os, men det passer rigtig fint for os lige at se ham her an. Samtidig bor han i Vejle, og på den måde passer det rigtig godt, siger Stig Pedersen, som allerede har haft kig på den kroatiske keeper.

- Jeg så ham i en kamp mod Randers, hvor han gjorde det fint. Derudover har vi talt med Vejles målmandstræner og et par andre, der også har set ham, og vi er fulde af fortrøstning. Han er en god fyr, siger Stig Pedersen.

Lejemålet løber som sagt frem til nytår - men det kan sagtens fortsætte derefter.

- Der er mulighed for at fortsætte lejemålet, og så må vi se, hvordan situationen ser ud - både for Vejle og for os, siger Stig Pedersen.

FC Fredericia er fortsat på jagt efter en angriber.

nicolai@bold.dk

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce