2026-08-03 13:00:00

FC Fredericia skriver kontrakt med Kolding-profil

Midtbanespilleren Casper Jørgensen skifter fra Kolding IF til FC Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

I morgen d. 4. aug 18:00

GLB

vs

KIF

Casper Jørgensen skifter til naboklubben.

FC Fredericia har skrevet en fireårig kontrakt med den 23-årige midtbaneprofil Casper Jørgensen. Han skifter fra Kolding IF og har tidligere spillet i HB Køge.

Casper Jørgensen har rundet over 100 kampe på divisionsniveau og ser nu frem til at spille for FC Fredericia.

- Jeg er rigtig glad for, at skiftet er faldet på plads. Jeg har haft nogle gode samtaler med klubben, hvor der fra begyndelsen har været en tydelig plan for, hvordan man ser mig passe ind på holdet. Det har givet mig en rigtig god fornemmelse, siger Casper Jørgensen i en pressemeddelelse.

For Casper Jørgensen har det også været de fremtidige muligheder, der har afgjort skiftet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -FC Fredericia skriver kontrakt med Kolding-profil
Foto: FC Fredericia

- Jeg kender samtidig klubben indgående gennem min barndomskammerat og tidligere holdkammerat William Madsen. Vi har kendt hinanden, siden vi var små, og han har selvfølgelig fortalt mig meget positivt om både klubben, spillergruppen og hverdagen i Fredericia.

- Det har kun bekræftet mig i, at det her er det rigtige skifte for mig og jeg glæder mig til at spille sammen med ham igen, siger Casper Jørgensen.

Head of Recruitment i FC Fredericia Oliver Fredste beskriver, at Casper Jørgensen har en naturlig intensitet i sit spil og er en modig spiller, som han glæder sig til at få på banen.

- Vi er rigtig glade for, at Casper har valgt FC Fredericia. Det er en spiller, vi har fulgt tæt, og som gennem flere sæsoner har vist et stabilt og højt niveau i rækken. Han kommer med stor erfaring, selvom han fortsat kun er 23 år, siger Oliver Fredsted.

Nu skal Casper Jørgensen iføre sig den røde trøje for FC Fredericia, der er blevet en del af klubben med øjeblikkelig virkning.

Han er blevet udstyret med en aftale frem til sommeren 2030. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 1. runde

I morgen d. 4. aug 18:00

GLB

vs

KIF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce