2026-09-21 15:23:41

FC Fredericia vil modernisere Monjasa Park for stort beløb

FC Fredericia og Fredericia Kommune investerer samlet mere end 50 millioner kroner i en modernisering af Monjasa Park, der skal sikre stadionets fremtid og mulighed for Superligafodbold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 10. runde

lørdag 10. okt

HIL

vs

FCF

FC Fredericia og Fredericia Kommune har indgået en aftale, der skal sikre, at Monjasa Park også i fremtiden kan danne ramme om Superligafodbold.

Stadionet skal moderniseres for mere end 50 millioner kroner, og målet er klart:

Fra sommeren 2028 skal Monjasa Park leve op til Divisionsforeningens krav, så FC Fredericia kan spille på egen hjemmebane, hvis klubben igen rykker op i landets bedste række.

Det oplyser FC Fredericia i en pressemeddelelse.

Projektet indebærer blandt andet fuldt overdækkede tribuner, lukkede hjørner samt forbedrede toilet-, salgs- og publikumsfaciliteter. Samtidig skal stadionets facade have et markant løft.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betinia Liga -FC Fredericia vil modernisere Monjasa Park for stort beløb
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Når man ser tilbage på tiden på Baldersvej og sammenligner med, hvor FC Fredericia står i dag, er der sket en meget stor udvikling.

- Superligasæsonen var en vigtig milepæl og viste, at klubben kan samle byen og konkurrere på højeste nationale niveau, siger formand Morten Rahbek.

Netop Superliga-sæsonen har vist, hvad et løft til landets bedste række kan betyde for Fredericia.

Det gennemsnitlige tilskuertal steg fra omkring 1.000 i 1. division til mere end 3.500 i Superligaen, mens kampene samtidig trak flere udebanefans til Fredericia, skriver klubben.

Men uden en modernisering vil Monjasa Park efter sommeren 2028 ikke kunne godkendes til Superligafodbold.

- Det næste nødvendige skridt er at sikre, at stadion følger med. Uden moderniseringen vil Monjasa Park ikke kunne godkendes til Superligafodbold efter sommeren 2028.

- Aftalen betyder, at vi også fremover kan spille eventuelle Superligakampe på vores egen hjemmebane i Fredericia, lyder det fra Morten Rahbek.

FC Fredericia oplyser desuden, at projektet forventes samlet at koste mere end 50 millioner kroner.

Fredericia Kommune bidrager med maksimalt 10 millioner kroner, mens FC Fredericia finansierer mindst 40 millioner kroner samt eventuelle yderligere projektomkostninger.

Kommunen beholder ejerskabet til hele Monjasa Park, mens FC Fredericia får brugsret gennem en længerevarende aftale og betaler leje for stadion.

Forundersøgelserne er allerede i gang, mens selve byggeopgaven skal sendes i EU-udbud. Udbudsprocessen forventes afsluttet i løbet af foråret 2027, hvorefter byggeriet ventes at gå i gang kort efter.

FC Fredericia skal samtidig kunne fortsætte med at spille sine hjemmekampe på Monjasa Park under hele byggeperioden.

Det moderniserede stadion forventes at stå klar til sommeren 2028 og får en forventet kapacitet på omkring 6.000 tilskuere.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 10. runde

lørdag 10. okt

HIL

vs

FCF

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce