Danmark -FC Helsingør-back testes i Brøndby
2017-01-17 09:54:46
Foto: FC Helsingør

FC Helsingør-back testes i Brøndby

Brøndby har i denne uge den unge venstreback fra FC Helsingør Nicholas Marfelt til prøvetræning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby jagter en ny venstreback, og efter klubben for nyligt takkede nej til uruguayeren Alejandro Cavanna, er der nu en mere lokal spiller på prøve.

FC Helsingørs Nicholas Marfelt træner således med på Vestegnen fra i dag.

- Januar er den perfekte tid på året til at have en spiller til gæstetræning, og vi er glade for, at FC Helsingør vil give os og Nicholas muligheden for at lære hinanden lidt bedre af kende, siger sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

22-årige Marfelt spillede 16 kampe for FC Helsingør i efteråret og scorede tre mål.

Annonce
Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce