FC Helsingør har ophævet samarbejdet med den brasilianske offensivspiller Matheus Leiria.
Den 24-årige kantspiller stod ikke til at få spilletid og sigter efter et højere niveau end 2. division, siger sportslig ansvarlig, Brian Gellert, i en pressemeddelelse.
- Matheus var i en situation, hvor han ikke længere stod forrest i køen til spilletid, og sammenholdt med hans ønske om at spille på højere niveau end 2. Division, er vi blevet enige om, at det giver mest mening for både ham og klubben at vi ophæver samarbejdet.
- Det er også økonomisk fordelagtigt for klubben, da han var en af spillerne på fuldtidskontrakt. Vi vil gerne takke Matheus for hans tid i FC Helsingør og ønske ham held og lykke med sin videre karriere.
Matheus Leiria nåede 56 kampe og seks mål for FC Helsingør.


FC Helsingør
CampoBet 2. division






























