2024-10-12 15:59:29

FC Helsingør snød Middelfart til sidst

Middelfart tabte terræn i toppen af 2. division, da FC Helsingør vandt 2-1 efter en scoring på straffespark i den dybe tillægstid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 12. runde

FT

FAM

2 - 0

FCH

Middelfart skulle lørdag eftermiddag forsøge at svare igen, efter det suveræne førerhold Fremad Amager fredag aften tog alle tre point og udbyggede føringen i toppen af 2. division. 

Opgaven hed FC Helsingør på hjemmebane, men selvom Middelfart var favoritter til opgøret, blev det en bøvlet en af slagsen. 

I det hele taget var der tale om en yderst chancefattig første halvleg, og der skulle gå en time, før værterne bragte sig i front på et straffespark sat ind af kantspilleren Bardec Bytyqi. 

Føringen holdt dog ikke længe, og blot fem minutter senere fik spanske Ruben Molina Selva, der også går under navnet Nani, udlignet til 1-1. 

I den sidste halve times tid var det en åben kamp, hvor begge hold jagtede sejren, men i slutminutterne var det især Middelfart, der misbrugte flere store chancer. 

Men skarpheden var der ikke, og det lugtede derfor af en deler, men i de sidste sekunder nappede gæsterne alle tre point, da FC Helsingør blev tilkendt et straffespark, som Mikkel Knudsen sparkede i kassen. 

Resultatet betyder, at Middelfart taber terræn i toppen af 2. division, hvor Fremad Amager nu er ni point foran, mens Aarhus Fremad på tredjepladsen har mulighed for at overhale.

Alt imens tog FC Helsingør en stor skalp og kravler op på en aktuel femteplads. 

Du kan se den aktuelle stilling i 2. division lige her

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 12. runde

FT

FAM

2 - 0

FCH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce