




Søndag aften skulle Hvidovre forsøge at sikre sig sæsonens første sejr, da man tog imod FC Midtjylland hjemme på Københavns Vestegn.
Her formåede gæsterne at sætte sig på spillet allerede fra dommerens første fløjt, og efter 18 minutter gik den da heller ikke længere for hjemmholdet.
Malte Kiilerich blev ramt af en bold i feltet, som dumpede ned for fødderne af Franculino, der let kunne sende midtjyderne i front.
Herefter skulle der kun gå ni minutter, før føringen blev yderligere udbygget, da Cho Gue-Sung udnyttede et korrekt dømt straffespark.
Det så dermed svært ud for Hvidovre, der kort før pausen indkasserede på ny. Efter et længere tryk lykkedes André Rømer med at sende en afslutning afsted, som ramte Simon Makienok og gik i kassen.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Midtjylland kunne dermed gå til pause med en yderst komfortabel 3-0-føring.
I anden halvleg formåede Hvidovre imidlertid at spille sig bedre med i opgøret, og flere gode angreb blev skruet sammen.
Efter 68 minutter lykkedes man sågar med at bringe lidt spænding tilbage i opgøret, da Magnus Fredslund bankede den fladt ind fra kanten af feltet.
Det blev dog ikke til mere for Hvidovre, og i stedet kunne Ola Brynhildsen lukke og slukke i dommerens tillægstid, da han køligt omsatte en friløber til mål.
Det endte 4-1 til FC Midtjylland på Pro Ventilation Arena.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
Hvidovre IF
3F Superliga
























