2026-04-04 19:54:05

FC Midtjylland snublede i sent drama

FC Midtjylland tabte point i jagten på 3F Superliga-trofæet, da de hjemme på MCH Arena spillede 2-2 mod Sønderjyske. Længe var hjemmeholdet foran 2-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCM

2 - 2

SØN

12'
10
Aral Simsir
Mål
58'
20
Dario Osorio
Mål
67'
20
Lirim Qamili
Brændt straffe
83'
21
Mohamed Cherif
Mål
89'
22
Olti Hyseni
Mål

Mike Tullbergs FC Midtjylland kunne langt om længe gøre brug af Franculino Dju igen, efter at topscoreren havde siddet ude med en skade siden december.

Han måtte fra begyndelsen se på fra bænken, mens Julius Emefile i stedet fik sin første start for midtjyderne, da Sønderjyske lørdag var modstanderen i 3F Superligaen på MCH Arena.

Det blev en nervøs dag i Herning for FC Midtjylland, som spillede 2-2 mod gæsterne, der leverede et sent comeback.

Simsir brillerer fra start
Kampen blev fløjtet i gang, og det var tydeligt, hvem der var favoritter. Blot 12 minutter var der gået, og så kom FC Midtjylland i front via offensiv-profilen Aral Simsir.

Gue-sung Cho fandt Simsir, der kom løbende i et overlap, hvorfra han på flot vis skød bolden gennem benene på Marcus Bundgaard og ind via højre hjørne.

Efterfølgende havde FCM flere muligheder for at fordoble føringen, og Dario Osorio var blandt andet tæt på efter et flot løb op gennem kæderne, hvor afslutningen manglede lidt snilde.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FC Midtjylland snublede i sent drama
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Også Sønderjyske kom i sving, og kort inden pausen var udligningen tæt på at være en realitet, da Alexander Lyng fik afsluttet direkte ind på Elías Ólafsson.

1-0 ved pausen, hvor Mike Tullberg måtte se Valdemar Byskov udgå med en skade.

Osorio viser klassen
Allerede i første halvleg fik Osorio vist, at han var mødt op for at spille, og det fik han sat en streg under efter 58 minutter.

Aral Simsir fandt Osorio i dybden i forbindelse med en omstilling, og chileneren løb med høj fart ned mod Bundgaard, som han elegant driblede forbi med hjælp af fodsålen, hvortil han rullede bolden i nettet.

2-0.

Efterfølgende var Victor Bak tæt på at gøre det til 3-0 med et fantomskud fra distancen, men overliggeren endte som destinationen.

I stedet fik Sønderjyske en gylden mulighed for at gøre det spændende, da startdebutanten Emefile gav gæsterne et straffespark, som Lirim Qamili skulle tage. Her leverede Ólafsson en stor redning, og han holdt det på 2-0.

Få minutter senere blev der igen jublet på MCH Arena, da Franculino kunne gøre comeback med 20 minutters spilletid igen.

Men han fik ikke den perfekte retur.

Vildt comeback
Gæsterne kom nemlig atter i gang, og med syv minutter igen reducerede Mohamed Cherif fra en gunstig position i feltet, hvorefter udligningen kom kort efter. Det troede Sønderjyske i hvert fald et kort øjeblik, men desværre for gæsterne blev scoringen annulleret på grund af offside.

Den sure mine varede ikke længe for Sønderjyske. I det 89. minut fik de nemlig igen bolden i mål, og denne gang talte scoringen.

Olti Hyseni driblede sig ind i feltet, hvorfra han sendte bolden i det lange hjørne til 2-2.

Det blev også kampens endelige resultat.

Hvis AGF formår at slå Viborg i denne runde, så vil aarhusianerne være foran med syv point.

Sønderjyske ligger nummer tre i Superligaen.

Podcast Cover

Brøndby satser stort på Ejdum

Hattrick | Afsnit 139

Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.

Læs mere
-16:18

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 25. runde

FT

FCM

2 - 2

SØN

12'
10
Aral Simsir
Mål
58'
20
Dario Osorio
Mål
67'
20
Lirim Qamili
Brændt straffe
83'
21
Mohamed Cherif
Mål
89'
22
Olti Hyseni
Mål
Annonce

80 kommentarer

Se kommentarer
Annonce