FC Roskilde og Skive krydsede klinger i søndags i 2. division. Det opgøret endte 1-1, men efter 88 minutter blev Andreas Maarup præsenteret for et rødt kort.
Det har FC Roskilde valgt at klage over, men klubben får ikke medhold.
Det skriver Fodboldens Disciplinærinstans i en kendelse.
- Fodboldens Disciplinærinstans bemærker, at kampens dommer efter gennemsyn af videomateriale fra kampen har oplyst, at dommeren fastholder sit skøn fra kampen, og at FC Roskilde-spilleren begik en forseelse med fysisk kontakt, begået hensynsløst eller med unødigt stor kraft, hvorfor FC Roskilde-spilleren fik rødt kort.
- På baggrund af dommerens redegørelse og videomateriale fra kampen finder Fodboldens Disciplinærinstans, at det røde kort og dermed udvisningen af FC Roskilde-spilleren skal fastholdes, og at FC Roskildes protest derfor ikke tages til følge, står der i kendelsen.
Dermed har Maarup karantæne i FC Roskildes kommende kamp.
FC Roskilde er nummer ti i 2. division og har fem point ned til Frem under stregen.


FC Roskilde
CampoBet 2. division


































