For knap en uge siden stoppede FC Roskilde samarbejdet med cheftræner Morten Uddberg.
I den forbindelse blev det meldt ud, at man håbede at kunne præsentere en afløser inden længe, men sådan går det ikke.
Lørdag skriver klubben nemlig på egen hjemmeside, at man er blevet enige om at holde fast i den nuværende konstellation, hvor Søren Sørensen og Anders Theil har ansvaret, frem til nytår.
- Vi har i dag haft en snak med spillertruppen og er blevet enige om, at vi indtil vinterpausen fortsætter med Søren Sørensen og Anders Theil ved roret. En ny cheftræner behøver tid, og det har vi ikke lige nu.
- Vi skal have point, og derfor har vi på nuværende tidspunkt behov for kræfter, der kender spillertruppen, siger Roskilde-ejer Carsten Salomonsson.
FC Roskilde har hidtil hentet syv point i syv kampe i 2. division.



FC Roskilde
CampoBet 2. division





























