1. Division -FCF-debutant jubler over mål og vigtig sejr
Foto: Joan Barløse, FC Fredericia
2017-03-06 16:00:01
Foto: Joan Barløse, FC Fredericia

FCF-debutant jubler over mål og vigtig sejr

FC Fredericia vandt søndag med 2-1 over Næstved - og det var en af de nye folk i truppen, Christian Sørensen, meget glad for.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

FCF

2 - 1

NÆS

50'
10
Henrik Kildentoft
Selvmål
85'
20
Christian Sørensen
Mål
90'
21
Kevin Bechmann Timm
Mål

Christian Sørensen fik søndag eftermiddag debut for sin nye klub FC Fredericia, da han efter bare 26 minutters spil blev skiftet ind i stedet for en syg Denis Fazlagic - og han endte sågar med at score det ene mål i FC Fredericias 2-1-sejr.

- Det var dejligt endelig at komme i gang med at spille om point igen. Men jeg skulle da lige vænne mig til det, siger Christian Sørensen, som ikke havde spillet en gældende kamp siden oktober på Island, til bold.dk.

- Jeg kom ind efter 26 minutter og brugte resten af første halvleg på at finde mig selv på banen. Jeg faldt fint ind, men vi var generelt præget af lidt nervøsitet. Men i anden halvleg fandt jeg mig selv ret hurtigt, og så udmøntede det sig i et mål og en sejr - så det kunne ikke være bedre, siger han.

Målet kom efter 85 minutter - og Christian Sørensen oplevede det selv på følgende vis.

- Jeg fik selv sat omstillingen i gang, men valgte så at lade være med at sætte bolden på spil med det samme. I stedet spillede jeg den ind på midten, hvor Christian Ege sendte den videre over til Mathias Hebo, som så sendte en fantastisk bold i dybden til mig, og så kunne jeg bare sætte indersiden på.

- Det var jeg meget fint tilfreds med, men jeg er ikke helt tilfreds med, at jeg ikke lige fik scoret en enkelt pind mere - for det havde jeg mulighed for. Men en scoring og tre point tager jeg gerne med, siger Sørensen.

Ifølge den 24-årige offensivspiller var en 2-1-sejr da heller ikke helt nok, hvis man kigger på spil og chancer.

- Den kamp skulle slet ikke have været spændende. Vi havde flere chancer, som kunne have afgjort det. Så Næstved slap billigt med 2-1, synes jeg, siger Sørensen, som dog også så flere ting, som kunne have været bedre.

- Vi lavede nogle dumme tekniske fejl og spillede lidt for langsomt. Vi spillede ikke så frit, som vi har gjort i testkampene. Vi havde nogle dumme boldtab på nogle dumme steder. Og når man spiller langsomt i 1. division er det let at dække op, og vi skabte da også kun én chance i første halvleg.

- Vi fik ændret på nogle ting i pausen og fik løsnet lidt op i anden halvleg, og det betød så, at vi fik gang i spillet og lykkedes jo så med at score to mål, siger Sørensen.

De tre point til kontoen betyder, at FC Fredericia rykker væk fra netop Næstved i bunden af tabellen. De rødblusede har nu fem point ned nedrykningsstregen, og det glæder Sørensen sig over.

- Det var en virkelig vigtig sejr. Vi får lidt luft ned til nedrykningsstregen og har lidt kortere op til den lidt mere spændende streg i den anden ende af tabellen, siger han.

FC Fredericia skal i kamp igen på søndag, hvor Fremad Amager venter på udebane.

nicolai@bold.dk

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 20. runde

FT

FCF

2 - 1

NÆS

50'
10
Henrik Kildentoft
Selvmål
85'
20
Christian Sørensen
Mål
90'
21
Kevin Bechmann Timm
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce