FC Helsingør siger her i vinterpausen farvel til både Klaus Lykke og Mads Laudrup, og de to rutinerede spilleres afsked efterlader et tomrum på midtbanen, som ifølge klubbens direktør, Janus Kyhl, skal erstattes.
- Når vi siger farvel til to af vores centrale midtbanespillere, så vi ser selvfølgelig på forstærkninger på den plads. Det er vi nødt til, siger Kyhl til bold.dk.
- Vi synes selv, vi har en bred trup og er godt dækket ind på de fleste pladser, men når man mister sådan et par erfarne typer på holdet, som endda spiller stort set samme plads, så kan det mærkes.
Janus Kyhl tror på, FC Helsingør havde holdt sig fri af nedrykning uden FC Vestsjællands konkurs, men understreger, at den definitive forbliven i 1. division betyder, at man
- Vi er i en situation, hvor vi ved, vi også spiller i 1. division til næste år, så vi kigger nok lidt langsigtet på transfervinduet i forhold til, hvem vi skal have ind. Vi har god tid til at finde de helt rigtige emner at samle holdet af.
- Vi kan tillade os at finde en ung spiller, som måske er lidt billigere og skal bruge noget tid på at spille sig ind på holdet. Det havde vi måske ikke kunnet gøre, hvis situationen var anderledes, erkender han.
Udover Lykke og Laudrup forventes det også, at FC Helsingør får svært ved at holde på en anden rutineret spiller i form af anfører Kasper Enghardt, der rygtes til større klubber.
mikkel@bold.dk


FC Helsingør
Betinia Liga































