


Det var københavnerne, der sad på spillet fra kampens start, men trods overtag i spil og flest chancer, lykkedes det ikke Thorups tropper at komme på tavlen i første omgang.
Stortalentet Roony Bardghji var en del på bolden, og det var da også den 16-årige svensker, der skulle bringe hjemmeholdet i front, da en afslutning fra kanten af feltet blev rettet af kort foran mål og gik i kassen til 1-0.
Målet satte gang i FCK, og bare tre minutter senere kunne Victor Kristiansen notere sig for scoringen til 2-0, da han fik en smart hælaflevering fra Pep Biel, og trods et lidt for langt træk kunne banke bolden i kassen trods en afretning fra Kristo Hussar, som blev noteret som et selvmål.
Det skulle sågar også blive til 3-0 i første halvleg, og det skete efter 36 minutters spil på et selvmål.
Et indlæg sejlede ind til Dennis Vavro, hvis aflevering på tværs af mål ikke var synderligt farligt, men alligevel røg den estiske forsvarsspiller Marko Lipp ind i en uheldig clearing, som endte med at snyde keeperen og ryge i mål.
Den stilling tog FCK med ind i pausen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ingen mål i chancefattig anden halvleg
Der var mere ro på tropperne efter pausen end i første halvleg.
FCK var tæt på at udbygge føringen de første ti minutter, mens gæsterne gradvist fik mere boldbesiddelse.
Det var imidlertid ikke nok til at kaste mål af sig, og det betød at spillet primært foregik på midten af banen.
Anden halvleg havde dog ikke samme intensitet foran mål som første, og det var først da Kevin Diks kom til en chance ti minutter før tid, at der rigtig blev skudt på mål.
To minutter før tid kunne Orri Oskarsson have banket bolden i mål, men den estiske Karl-Romet Nomm fik afværget chancen på stregen.
Dermed kunne FCK køre en sikker testsejr hjem under svære arbejdsforhold på Frederiksberg.

FC København
Flora Tallinn
Træningskampe


























