2025-06-30 18:48:00

FCK-boss afslører: Moukokos agenter ringede til os

Sportsdirektør Sune Smith-Nielsen fortæller til Bold, at det var Youssoufa Moukokos agenter, der henvendte sig til FC København med henblik på en mulig aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Østrig
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

ABA

FCK

0 - 1

SPP

- Han stod ikke på vores Excel-ark for to år siden, haha.

Glæden og stoltheden er tydelig hos FC Københavns sportsdirektør, da snakken falder på klubbens seneste nyindkøb.

Tilgangen af Youssoufa Moukoko har trukket overskrifter verden over, og de danske mestre er da også godt klar over, at det ikke stod i kortene at hente en spiller af den kaliber.

Men nu viser det sig, at det faktisk var den tyske angribers bagland, der i første omgang tog kontakt til FC København.

Det fortæller sportsdirektør Sune Smith-Nielsen til Bold forud for mandagens træningskamp mod Ludogorets i Østrig.

- FC København har en platform, der er attraktiv for ikke bare unge talenter, men for toptalenter. Jeg kan se, at der bliver joket lidt med, at jeg bruger formuleringen ‘internationalt toptalent’ meget, men det er præcis det, som vores platform har mulighed for at tilbyde.

- Det kan vi tydeligt mærke i det netværk, vi bevæger os rundt i. Der har vi en kæmpe anerkendelse.

- Det er heller ikke nogen hemmelighed, at det var Moukokos agenter, der rakte ud til Andreas Hintze (teknisk chef, red.).

- Derfra begynder vi at diskutere det, og det tager ikke ret lang tid. For de kender godt klubben, og så skulle Youssoufa begynde at gøre sine overvejelser i forhold til de muligheder, han havde – og der bliver man bare stolt, når han i sidste ende vælger os.

Var du overrasket over, at det var dem, der kontaktede jer?

- Både og. For selvfølgelig ved vi ikke altid, hvor spillerne er henne i deres overvejelser, men når man får den henvendelse og begynder at have dialogen, så er man ikke bange for at spille spillet og sælge vores klub. Og det er faktisk ikke svært.

Youssoufa Moukoko har skrevet under på en femårig aftale med FC København, men hans uofficielle debut lader vente på sig.

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

ABA

FCK

0 - 1

SPP

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce