



FC København leverede en stærk præstation, da holdet slog Randers 4-0 søndag aften.
Bo Svensson var i særdeleshed tilfreds med løvernes defensive udtryk, som ifølge cheftræneren har haltet i flere af sæsonens første kampe.
Men selv om der var forbedringer at spore imod Debrecen og igen søndag aften i Randers, lader Svensson sig ikke rive med.
Det fastslog han, da Bold spurgte ind til FCK's spillemæssige fremgang efter søndagens sejr.
Har I bevæget jer derhen, hvor du gerne vil se dit FCK-hold?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nej, men det var da et skridt på vejen. Én kamp definerer ikke alt. Men isoleret set havde vi mange gode aspekter i spillet. Vi havde det især i defensiven, hvor vi virkelig lukkede af og ikke tillod nogen chancer. Dér har vi haft problemer i nogle af de andre kampe, siger Svensson og fortsætter.
- Samlet set er resultaterne rigtig, rigtig gode, men jeg mener stadig, at vi har nogle ting at gå på. Men jeg glæder mig over nogle fantastiske mål og en stabil defensiv indsats. Vi kan gøre det bedre offensivt - især på den sidste tredjedel - i forhold til at spille chancerne større.
Bo Svensson håber nu at se særligt de defensive forbedringer præsentere sig kamp efter kamp.
- Udfordringen bliver at levere det på kontinuerlig basis et tætpakket kampprogram, siger cheftræneren.
FCK spiller igen torsdag, hvor der venter løverne en udekamp mod Inter Turku i Conference League-kvalifikationen.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere

FC København
3F Superliga




































