Daniel Rommedahl, der er Director of Football Operations & International Affairs i København, er tirsdag blevet valgt ind i bestyrelsen hos ECA.
ECA er sammenslutningen af europæiske topklubber og har godt 230 medlemmer - heraf seks danske; FC København, FC Midtjylland, Brøndby, FC Nordsjælland, OB og AaB.
Rommedahl ser frem til at komme i arbejdstøjet.
Det er selvfølgelig en ære, at vi som klub er blevet vist den her tillid med en plads i ECAs bestyrelse, siger Daniel Rommedahl til fck.dk og tilføjer:
- Det er vigtigt, at dansk fodbold er repræsenteret der, hvor beslutningerne træffes, og der er mange vigtige temaer at tage stilling til med indflydelse på dansk fodbold.
- Vi kommer til at arbejde for helheden og søge indflydelse på udviklingen af europæisk fodbold i de kommende år.
ECA skal i samarbejde med UEFA blandt andet bestemme sig for den fremtidige struktur i de europæiske turneringer fra 2024, når den nuværende aftale løber ud.


FC København
3F Superliga

































