2025-08-03 16:40:00

FCK-fans klager over Fredericia-forhold: Fuldstændig uacceptabelt

FC Københavns officielle fanklub, FCKFC, er ude med skarp kritik af udebaneforholdene på Monjasa Park, som de kalder uacceptable og bekymrende. FC Fredericia evaluerer først forløbet i næste uge, lyder det i et svar til Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Det var ikke alle medrejsende FC København-fans, der havde mulighed for at overvære fredagens Superliga-opgør mod FC Fredericia.

For mens Elias Achouri og Jordan Larsson kom på tavlen for de danske mestre, kunne adskillige fans slet ikke se, hvad der skete på Monjasa Park. 

Det førte til, at mange af udeholdets fans forlod kampen før tid, ligesom folk stod mast sammen på endetribunen. 

Det oplyser FC Københavns officielle fanklub, FCKFC, på deres hjemmeside, hvor de retter en officiel klage til FC Fredericia angående de kritisable udebaneforhold.

- Desværre var det nyindrettede udebaneafsnit slet ikke egnet til det antal tilskuere, der var solgt billetter til – i dette tilfælde omkring 2.000 personer. Vi har fået information om, at afsnittet skulle være godkendt til et endnu højere antal, hvilket gør os yderst bekymrede. 

- Allerede ved de 2.000 fremmødte fans, stod folk mast, hvilket udgør en betydelig sikkerhedsrisiko, og for mange var det ikke muligt overhovedet at se kampen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-fans klager over Fredericia-forhold: Fuldstændig uacceptabelt
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Afsnittets udformning gør det fuldstændigt umuligt at følge kampen, medmindre man står på selve ståtribunen. Det flade plateau bag tribunen giver kun udsyn for en enkelt række af fans, mens resten – som fredag talte op til fem rækker – udelukkende kunne se ind i nakken på de medfans, der stod foran dem. Det betød, at mange fans i praksis aldrig fik mulighed for at se kampen.

Spørgsmål om sikkerhed
Fanklubben anerkender, at FC Fredericia på meget kort tid har formået at øge stadionkapaciteten fra 4.000 tilskuere til 10.000 i forbindelse med oprykningen til Superligaen. 

Men det ændrer ikke på, at udebaneforholdene slet ikke var, som de burde være. 

- Selvfølgelig kan der opstå udfordringer, når man slår dørene op for et nybygget udebaneafsnit, men det er fuldstændigt uacceptabelt, at man ikke sikrer, at betalende fans rent faktisk har mulighed for at overvære kampen – især når man ved, hvor langt mange fans rejser for at støtte deres hold. 

- Endnu mere bekymrende er det, at der ikke blev reageret hurtigt med midlertidige løsninger, selv da problemerne var åbenlyse. 

FCKFC kalder det også et spørgsmål om sikkerhed og fortæller videre, hvordan flere fans som en konsekvens forlod Monjasa Park før tid, ligesom der var problemer med både billetsystemet ved indgangen og toiletforholdene. 

De kræver derfor også en undskyldning samt en økonomisk kompensation til dem, der ikke havde mulighed for at overvære opgøret. 

- Vi er forundrede over, at I ikke endnu har været ude med en udtalelse og en undskyldning til de mange fans, som ikke kunne se kampen. 

- Vi har en klar forventning om at I kommer med en redegørelse for, hvordan I har vurderet og godkendt kapaciteten i udebaneafsnittet. Samtidig forventer vi, som minimum, at der ydes økonomisk kompensation til de mange fans, der aldrig fik det produkt, de havde betalt for.

Du kan læse klagen fra FC Københavns officielle fanklub i sin fulde længde lige her

Evaluerer i næste uge
Bold har været i kontakt med FC Fredericia kommunikationsafdeling, der henviser til direktør og sportslig ansvarlig, Stig Pedersen. 

I en mail til Bold skriver han: 

- Vi evaluerer alle områder i løbet af næste uge - herunder de problemer, vi havde. Indtil da har vi ikke yderligere kommentarer. 

FC Fredericia gæster i næste weekend MCH Arena, inden de ugen efter får besøg af Sønderjyske på Monjasa Park.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

58 kommentarer

Se kommentarer
Annonce